Mange unge føler at de ikke er gode nok. Gode nok til at være glade, gode nok til at være med på beatet, gode nok børn for deres forældre, gode nok skoleelever og listen kunne fortsætte.
Som barn og ung er det vigtigt at man ikke stikker udenfor “normalen”. Det betyder, at de unge vil gøre næsten hvad som helst, for at passe ind.
De oplever en voksenkultur der ikke forstår det pres de er i. Voksne kan ofte komme med den gamle traver, “jamen jeg har jo selv været ung, så jeg kan godt huske hvordan det er”…..
Nej.. Lad os slå fast at vi IKKE ved hvordan de unge har det. De kæmper en kamp som ikke fandtes da vi var unge. De kæmper en kamp for at være tilstede, til rådighed døgnets 24 timer. De voksne der er det, i dagens Danmark, har selv valgt det og får også en løn der matcher. Men de unge får stress som betaling.
Stress over ikke at være nok på. Hvis man ikke er på Snapchat, Facebook, Instagram, Twitter og alle de andre sociale medier, så er man ikke klar over hvad der sker, som ung. Så de unge oplever, at hvis de ikke er online 24/7, så ved de ikke hvad der sker omkring dem, og kan ikke “tale med” når de ses med deres kammerater.
Det er svært at beskytte sine børn mod dette pres. Børnene/de unge skal lære at stole på, at de ikke behøver vide alt.
Vi kan hjælpe dem med at komme ud af 24/7 “misbruget” og indse at det digitale liv ikke behøver at blive et must do, men et can do. Det er hårdt arbejde fra jeres barns side, men er DE klar, er VI klar.
Har du et barn eller en teenager som altid er online, så lad os hjælpe med samtaler og gode ideer.
Mvh. Karina