+45 30 290 890 karina@familienitale.dk

Familievejledning

Familievejledning handler om at skabe en bedre gensidig forståelse for hinanden og tage fælles ansvar.

Fælles ansvar og bedre gensidig forståelse

Familievejledning går ud på at tage fælles ansvar for familiens udfordringer og fælles at løfte opgaven med at få det godt sammen indbyrdes. Ingen familier er ens.

Man giver ikke et enkelt familiemedlem skylden eller udnævner syndebukke, men kigger på hvordan det man siger og gør kan være med til, at påvirke fællesskabet i henholdsvis positiv eller negativ retning.

Familievejledning er også for jer, der tænker:

– Det burde vi da kunne klare selv
– Kan man virkelig bede om hjælp til det?
– Hvorfor kan vi ikke, når alle andre kan?

Når familielivet af en eller anden årsag er blevet svært og én eller flere i familien ikke trives, kan jeg tilbyde hjælp til familier og børn i form af fx:

– Forældrevejledning hvis du ønsker hjælp til konkrete problemstillinger

– Konfliktmægling – hvis kommunikationen mellem dig og én i din familie er brudt sammen

– Kortere eller længerevarende familieforløb – hvis én eller flere i familien ikke trives, hvilket oftest ses hos børnene

– Konsultativ bistand til skoler – hvis dit barn har det svært her

Med et familievejledningsforløb, vil I kunne nå til en uddybet forståelse af de handlemønstre, der fastlåser jer, og I vil kunne opdage handlemuligheder, som er i overensstemmelse med det familieliv, I faktisk ønsker at leve. Jeg vil arbejde kreativt med jeres indbyrdes dynamik og hjælpe jer med, at få problemer til at blive erstattet af ny konstruktiv forståelse og nye brugbare løsninger.

Jeg kan mødes med de voksne alene, med et eller flere af børnene, eller med hele familien på én gang. Jeg foreslår, I ringer til mig, så vi sammen kan afklare, hvordan vi mest hensigtsmæssigt starter op.

Min rolle til samtalerne vil være at veksle mellem at give coaching, konkrete råd, støtte og vejledning. Det vigtigste er dog, at I alle ønsker en ændring.

Der er ingen rigtig eller forkert måde at være familie på. Jeg tager udgangspunkt i jer og jeres måde at være familie på.

Lad mig høre fra dig

Ring og hør nærmere eller send mig en mail via nedenstående knapper, og så vender jeg tilbage hurtigst muligt.