Det er vigtigt for alle mennesker at blive mødt positivt af andre mennesker omkring dem. Når man smiler til hinanden viser smilet, at man er følelsesmæssigt tilgængeligt for andre mennesker. Et smil åbner døre, siges det. Et smil signalerer at man er imødekommende, åben, positivt stemt overfor den man smiler til og at man er tilgængelig i sin kontakt.

Selvfølgelig kan man ikke smile alle døgnets timer og ej heller i alle situationer i livet. Men når vi taler om børn og vigtigheden i at være følelsesmæssig tilgængelig, gælder det om at signalere åbenhed, og imødekommenhed overfor barnets kontaktmæssige egenskaber. Altså være tydelig omkring viljen til at ville barnet og dets initiativer. Når et barn forsøger at tage kontakt til dig, uagtet om det er en positiv eller negativ kontaktform, er det vigtigt at du støtter dem i deres kontaktforsøg, hvilket gøres ved at smile til dem. Åbenheden via smilet bekræfter overfor barnet, at du imødekommer dets spæde kontaktmæssige initiativer.

Nogle børn kan også være generte og usikre. Dette ses ofte i kontakten til nye voksne omkring dem. Disse børn kan være sensitive overfor dine signaler om ”tilgængelighed” som du får sendt til dem. Disse børn skal også have tid til at finde ro i dit smil.

Tænk over hvornår du sidst har smilet til et barn.

Mange børn med autisme har svært ved at rumme de ændringer som julemåneden bringer med sig.

Der ændres i huset, da der pludselig sættes julepynt op. Skolen og institutionerne ændrer deres daglige strukturer og dette gør, at det vante ikke er vant længere. Der er julekalender hver dag i fjernsynet, nogen har også tradition for pakkekalender med en lille gave hver dag i 24 dage, der er julehygge i skole, sfo og børnehave, luciaoptog og der pyntes op med nisser, julehjerter og andet som gør, at alle ved at julen står for døren. Juleaften danses der om juletræet og intet er som det plejer at være, i de andre 11 måneder af året.

Det giver ofte store vanskeligheder i de små hjem for både børn og forældre.

Om jeg anbefaler at I skal helt undlader at holde jul og bare lukker jer inde? Nej, det skal I ikke.

I dette blogindlæg vil jeg give jer lidt gode ideer til hvordan I kan gøre denne måned nemmere for jer og jeres barn.

Mange børn med autisme er ”meget på arbejde” i en helt almindelig hverdag. Når denne ændres, skal de være ”endnu mere på arbejde” og det dræner i høj grad barnet.

Forholdsregler ved sociale arrangementer:

Det er vigtigt at gøre jer klart hvad I gør, hvis jeres barn ikke kan klare at være til sociale arrangementer, hvilke der er mange af, i december måned. Der er flere muligheder for at møde jeres barn i disse vanskeligheder.

• Èn forælder bliver hjemme med barnet og resten af familien tager afsted.
• Begge forældre tager afsted og kører hjem hvis det bliver for meget for barnet.
• Begge forældre tager afsted og én kører hjem med barnet, hvis det bliver for meget for barnet.
• Hele familien bliver hjemme.

Forberedelse er vigtigt:

• Lav en social historie om julen.
• Lav et skema så jeres barn kender dagsordenen for dagen, arrangementet.
• Hvis I har konkrete billeder fra tidligere år/arrangementer som I ved passer, så brug dem så jeres barn rent visuelt ser hvad der skal ske.
• Forbered barnet på hvem der kommer, hvor I skal sidde, hvad I skal have at spise osv. Jo mere forberedelse, jo bedre for barnet.
• Lav rammer for pauser. Medbring eventuelt ipad eller lign. som jeres barn kan bruge når I er afsted.

I forhold til juleaften, er forberedelse især vigtigt, hvis aftenen skal forløbe i god stemning.

Julegaver er ikke altid rare for børn med autisme. En anbefaling er at jeres barn selv vælger hvad de vil have i gave, og I køber den, viser barnet den, pakker den ind og lægger den så jeres barn ved hvor den er.

Når I når til juleaften får jeres barn gaven (som de kender til) og som de er trygge ved.

Går noget af glæden ved at få en gave af, når barnet kender indholdet. Nej. For et barn med lige præcis disse vanskeligheder, giver det god mening at kende indholdet, da overraskelser er ”ubehagelige”.

Går glæden af ved at give en gave, hvor barnet kender indholdet. Måske. Men se på at juleaften drejer sig om, at få en god aften, som alle kan være ”til” i.

Glædelig jul fra familienitale

Fra barnet bliver født til det er ca. 5 år, gennemgår hjernen sin vigtigste udvikling. Det er her, alle de grundlæggende nervebaner formes. De er basis (fundament) for hvad der skal fyldes på bagefter.

Hjernens lagring fungerer ved, at der ved hver handling skabes en lille sti. Denne sti skal udvides og holdes ved lige. Dette sker ved at barnet mange gange, gør det samme. Herved kommer automatikken ind i billedet. Det er utroligt så mange ting vi alle gør pr. automatik. Denne automatik har vi fået fundamentet til i de tidlige barndomsår, og vi har så bygget mere og mere på. Det samme skal jeres barn lære. Leg med fysiske genstande og andre mennesker er i højere grad med til at sætte skub i hjernens udvikling. Gentagelser fra forældrene er ligeledes med til at disse stier trædes. På et tidspunkt er stierne så nedtrådte, at de bliver der. (Dermed har det indlærte sat sig fast i hjernen).

De fleste børn elsker ipad og telefoner. Som voksen giver det en lille pause i en travl hverdag. At børnene lige kan sidde og bare være stille og vi voksne får ro til at gøre det, vi lige har brug for at få gjort, uden at blive forstyrret.

Men lad os være reelle. Børnene er ikke altid særlig glade for at skulle slippe deres ipad eller telefon igen.

Når man gerne vil skære ned på barnets brug af ipad, er det oplagt at begynde med længden på de sessioner, hvor barnet sidder med sin ipad.

Jeg vil herunder komme med 5 gode råd til hvordan I kan hjælpe jeres barn med at få lagt skærmen væk, når I vil have det.

Gør det simpelt.

Rammerne står I som forældre for. Der skal være enighed mellem jer i forhold til konkrete regler. Altså hvilke regler, gælder hvornår. Husk at tale jer frem til, om der må være ændringer i reglerne, og i givet fald, hvornår.

Det kan være at I aftaler, at når I kommer hjem fra skole/børnehave må jeres barn gerne sidde med ipad/telefon, men den skal lægges væk når I siger det. Her er det en god idé at advisere barnet om den resterende tid. Sig for eksempel: Om 5 minutter skal du lægge din ipad væk.

Eller: om 5 minutter kommer jeg og hjælper dig med at lægge din ipad væk, så vi kan gå en tur, spille, lave mad, lege…

Det er ofte vigtigt, at der kommer et alternativ til det at skulle undvære sin ipad. Især i starten, da mange børn sidder med deres ipad, så de ikke ”keder sig”.

En anden mulighed kan være at man sætter sig ved siden af barnet, spørger lidt ind til det de spiller, så kontakten med barnet er skabt inden de skal lægge deres ipad væk. Herved bliver det en mere glidende overgang for barnet, at skulle af med deres ipad. Husk at tænke over hvad det er, I vil lave med barnet i stedet for. Hvad har I energi til?

En ramme kunne også være, at man ikke må spille mellem 17 og 19. Eller hvad der fungerer for jer som familie. Det er vigtigt, at I på forhånd lægger planer for, hvad barnet ellers kan lave og for hvordan du reagerer, når barnet for 117. gang stiller spørgsmålstegn ved den nye regel.

Børn kopierer voksne.

Børn gør sjældent hvad der bliver sagt de skal gøre. Børn gør hvad de ser, at den voksne gør. Derfor bør de nye regler også gælde jer som forældre. Vent med at tage computeren eller telefonen frem, før barnet er gået i seng. Invester din egen tid. En ipad er ikke babysitter og det kræver noget af dig som voksen. Du skal være parat til at bruge mere tid sammen med dit barn. Husk at nye strategier tager tid. Det tager ca. 2 uger før barnet har vænnet sig til den nye hverdag uden så meget ipadtid.

Forbered de gode alternativer.

Køb malebøger, prik til prik bøger, tusser, skrive- og regneopgaver, lån bøger om dit barns ynglingsemne som I kan læse sammen, inddrag barnet i madlavningen og huslige pligter, spil brætspil, bag en kage, eller tag i skoven, på stranden… Kun fantasien sætter grænser.

 Udsæt gøremålene.

Lad vasketøj være vasketøj, med mindre barnet gerne vil deltage. Men husk at det skal være sjovt for børnene og ikke kun praktisk for jer forældre.

 Vær fleksibel.

Hvis dit barn har en ven med hjem, så lad dem spille i en halv times tid, hvis de gerne vil. Det er også muligt at lære sociale regler via ipadbrug. Dog skal man ikke tro, at det kan hamle op med virkelighedens læring i sociale regler.

Hvad barnet går glip af ved brug af ipad:

• Følelsen af ikke at kunne finde den ene perle som mangler før perlepladen er færdig, eller hvor fingrene ikke vil som barnet vil.
• Verden ses som 2-dimensionel og flad i stedet for 3-dimensionel.
• Mindre kontakt med omverden (da man ikke behøver hjælp når noget skal findes, laves, sættes sammen) – Det hele ligger klar på skærmen.
• En aktiv hverdag. Barnet sidder passivt hen. Kun pegefingeren bevæger sig. Og så er der lige kropsholdningen når man sidder foroverbøjet så meget.
• Lagring af erfaringer. Når et barn kaster sig på gulvet og sparker så bliver mor sur…. Hvis jeg gør det samme når far er der, trøster han mig. Erfaring lagret, som selvfølgelig skal prøves igen og igen, som jeg har skrevet tidligere i denne blog.
• Problemløsning. Den ene sko til dukken er her, men hvad gør jeg nu?
• Logisk tænkning. Den ene sko til dukken er her, mon ikke den anden ligger derovre?
• At kunne være fokuseret: Nu læses der historie og nu skal jeg høre efter.

Mange vil opleve at familien bliver tættere knyttet, når ipad og telefontid reduceres. Mange familier kan nikke genkendende til at ipad og telefoner fylder for meget. Glæd jer over at I får så meget mere tid med jeres børn. Det er kvalitetstiden og det relationelle samvær der skaber de livgivende lykkestunder i hverdagen.

Familien i tale 

Karina

Alle børn har brug for faste rutiner og rammer. Uanset om vi taler om børn med diagnoser eller ej.

Børn trives ikke med uforudsigelighed og har ofte en ringe tidsfornemmelse, som gør dem usikre. 

Sørg for at lave så mange faste rutiner omkring dagligdags gøremål som muligt. Det tænkes både på morgensituationen (i hverdagen), sengetid, aftensmad, lektielæsning osv. 

Forudsigelighed giver barnet tryghed og ro i hovedet og konflikterne i hverdagen vil mindskes betydeligt, da barnet ikke skal bruge energi på at aflæse og forstå “verden” omkring sig.

Faste rutiner og rammer er vigtige og grundlæggende for både børn og forædlre, da det giver mere ro i familien og mere overskud til at arbejde med de mere spontakt opståede konflikter, som uundgåeligt dukker op. 

Hvis jeres hverdagsmorgen kører efter en fast rutine, er energien større, til at håndtere at jeres barn pludselig vil have shorts på i snevejr eller at ynglingskjolen er til vask.

Det kan også være svært som forælder at lave faste rammer og rutiner, hvis man ikke er vant til det. 

Men de fleste børn og forældre trives bedst i en hverdag med en vis grad af regelmæssighed og forudsigelighed.

I forhold til børn, har mange børn godt af, at kende de 9 hv-ord.

Her er et eksempel i forhold til at skulle til fødselsdag:

Hvad? (Hvad skal der ske)

Hvor? (Hvor skal vi hen)

Hvordan? (Hvordan kommer vi fra derhen og hjem)

Hvem? (Hvem skal med, hvem deltager)

Hvor meget? (Hvor meget skal jeg være med/forventning)

Hvor længe? (Hvor lang er transporttiden, selve seancen til fødselsdagen/hvornår er den slut)

Hvornår? (Hvornår er fødselsdagen slut, hvornår starter den)

Hvorfor? (Hvorfor skal jeg med, hvorfor skal vi være der så længe)

Hvad så? (Hvad sker der bagefter)

Arbejd på at give jeres barn de bedste rammer for en rolig og forudsigelig hverdag.

En ferie er slut.

Tænk sig, hvis vi voksne skulle møde ind på arbejde med ondt i maven, ondt i hovedet og lige meget hvor højt vi “råber” er der ingen der hører os.
Vi slår og sparker og skriger på hjælp. Men mødes af en bedrevidenhed, en “det er bare dig der overreagerer” eller “det er jo ikke så slemt”.

Det er slemt. For barnet.

Hvorfor ikke lade os tage den tid det tager og lytte til de ting der bliver sagt og hjælpe når vi nu kan. Børn passer på. De passer på og er enormt loyale overfor deres forældre. Tænk hvis de gjorde deres forældre kede af det. Tænk hvis de skuffer dem. 

Børn gør ALTID det bedste de kan ud fra de forudsætninger de har og den ballast de har med i bagagen.

At kalde et 6 årigt barn for præteenager er direkte forkert. Et 6 årigt barn kan meget vel have en uhensigtsmæssig adfærd. Men ikke præteenager.  Se bag om adfærden. Lyt bag om adfærden. Hvad prøver barnet reelt at sige, når hun højt skriger at “I GIDER ALDRIG LYTTE”, ” I KAN BEDRE LIDE LILLEBROR”, “JEG ER DA LIGEGLAD”

Lad os hjælpe med at få sat ord på de følelser jeres barn går rundt med. De tanker der fylder.

Karina

I Danmark bliver næsten 50% af alle par skilt. Det betyder, at i en stor procentdel af alle de familier er der børn. Det er mange børn der pludselig står i en krise i livet, som de ikke selv er herre over. 

Hvis du står midt i en skilsmisse, vil du som forælder ofte prøve at beskytte dit barn. Nogle prøver at beskytte barnet mod ekspartneren, andre prøver at beskytte barnet så meget, at barnet ikke forstår hvad der sker, da de ikke er en del af processen.

Hvis du står midt i en skilsmisse, er det vigtigt at der er nogen der har overskud til at se og høre dit barn.

Børn beskytter deres forældre. Hvis du er i krise i dit liv, vil dit barn med garanti ikke komme til dig, omkring problematikker som han/hun går rundt med. Det kan være svært at se sine forældre i sorg og det er derfor at børnene beskytter os.

Nogle forældre tror at deres børn er ok. 
Udsagn som
– han siger han har det fint.
– Hun er glad 
– Det er nok også det bedste
er ikke ukendte udsagn. Dog er det de udsagn man som voksen skal være mest opmærksom på.
De betyder nemlig IKKE at barnet har det godt. 
Børn trives ikke med store skift i hverdag, struktur og familieforhold. 
Børn kan lide faste og trygge rammer. 

Lad os hjælpe med at give dit barn de bedste forudsætninger, når dit eget liv er midt i en krise.

De kærligste hilsner

Karina