+45 30 290 890 karina@familienitale.dk
Skilsmisse – når børnene kommer i klemme.

Skilsmisse – når børnene kommer i klemme.

I Danmark bliver næsten 50% af alle par skilt. Det betyder, at i en stor procentdel af alle de familier er der børn. Det er mange børn der pludselig står i en krise i livet, som de ikke selv er herre over. 

Hvis du står midt i en skilsmisse, vil du som forælder ofte prøve at beskytte dit barn. Nogle prøver at beskytte barnet mod ekspartneren, andre prøver at beskytte barnet så meget, at barnet ikke forstår hvad der sker, da de ikke er en del af processen.

Hvis du står midt i en skilsmisse, er det vigtigt at der er nogen der har overskud til at se og høre dit barn.

Børn beskytter deres forældre. Hvis du er i krise i dit liv, vil dit barn med garanti ikke komme til dig, omkring problematikker som han/hun går rundt med. Det kan være svært at se sine forældre i sorg og det er derfor at børnene beskytter os.

Nogle forældre tror at deres børn er ok. 
Udsagn som
– han siger han har det fint.
– Hun er glad 
– Det er nok også det bedste
er ikke ukendte udsagn. Dog er det de udsagn man som voksen skal være mest opmærksom på.
De betyder nemlig IKKE at barnet har det godt. 
Børn trives ikke med store skift i hverdag, struktur og familieforhold. 
Børn kan lide faste og trygge rammer. 

Lad os hjælpe med at give dit barn de bedste forudsætninger, når dit eget liv er midt i en krise.

De kærligste hilsner

Karina

Det digitale pres… Vi kan hjælpe.

Det digitale pres… Vi kan hjælpe.

Mange unge føler at de ikke er gode nok. Gode nok til at være glade, gode nok til at være med på beatet, gode nok børn for deres forældre, gode nok skoleelever og listen kunne fortsætte.
Som barn og ung er det vigtigt at man ikke stikker udenfor “normalen”. Det betyder, at de unge vil gøre næsten hvad som helst, for at passe ind.
De oplever en voksenkultur der ikke forstår det pres de er i. Voksne kan ofte komme med den gamle traver, “jamen jeg har jo selv været ung, så jeg kan godt huske hvordan det er”…..
Nej.. Lad os slå fast at vi IKKE ved hvordan de unge har det. De kæmper en kamp som ikke fandtes da vi var unge. De kæmper en kamp for at være tilstede, til rådighed døgnets 24 timer. De voksne der er det, i dagens Danmark, har selv valgt det og får også en løn der matcher. Men de unge får stress som betaling.
Stress over ikke at være nok på. Hvis man ikke er på Snapchat, Facebook, Instagram, Twitter og alle de andre sociale medier, så er man ikke klar over hvad der sker, som ung. Så de unge oplever, at hvis de ikke er online 24/7, så ved de ikke hvad der sker omkring dem, og kan ikke “tale med” når de ses med deres kammerater.
Det er svært at beskytte sine børn mod dette pres. Børnene/de unge skal lære at stole på, at de ikke behøver vide alt. 
Vi kan hjælpe dem med at komme ud af 24/7 “misbruget” og indse at det digitale liv ikke behøver at blive et must do, men et can do. Det er hårdt arbejde fra jeres barns side, men er DE klar, er VI klar.

Har du et barn eller en teenager som altid er online, så lad os hjælpe med samtaler og gode ideer.

Mvh. Karina

Når børnene er frække, provokerende og bare møgirriterende…

Når børnene er frække, provokerende og bare møgirriterende…

Når børn er frække, provokerende og bare møgirriterende, er det altid af en grund…. 

Man kan dele det op i flere kategorier.
Der er dem der ønsker en reaktion fra dem de frække overfor.  
Der er dem der ikke ved at de vækker de følelser hos et andet menneske.
Der er dem der grundet diagnoser ikke kan gøre for det. 

Dem der ønsker en reaktion, er dem vi vil forhold os til i denne blog.

Jeg vil ridse lidt forskellige scenarier op og give forslag til andre måder at handle/reagere på i de forskellige scenarier:

Du handler i supermarkedet, og i nærmer jer slikhylderne. Dit barn kender godt turen rundt i supermarkedet og du ved også med sikkerhed at der kommer en vild og voldsom reaktion når dit promte “NEJ” lyder overfor barnet når det atter engang spørger om slik.
Spændingen stiger jo nærmere I kommer slikhylderne.
… og så siger barnet.. Må jeg gerne få sådan én, eller sådan én, eller jeg kan også bare få sådan én?
“NEJ” siger du og som lynet fra en klar himmel starter sirenen. Dit barn græder og siger at du er verdens dårligste forælder…..og så kører det derudad.

Lad os vende situationen lidt rundt. 

Scenariet er det samme, men i stedet for at sige “NEJ”, siger du “Du vil gerne have slik”, “det kan jeg godt forstå.” “Det smager også dejligt”. “Lad os kigge på hvilken slags vi gerne vil have på fredag til Disneysjov” 
Tal med barnet om, hvilken dag I så køber slikket og hvor meget I begge kan glæde jer til at spise det, hvad I skal se i tv, osv osv osv.

Dit barn sprøjter med vandpistol og du ser med det samme, at der sigtes på andre børn og voksne og måske også hunden. Din reaktion kunne være “STOOOOP, eller jeg tager den vandpistol fra dig. Du er åbenbart ikke stor nok til at lege med den”!! “DU ved godt at jeg IKKE vil have at du……..” (Eller noget i den retning)

Lad os vende denne situation rundt.
Dit barn sprøjter med vandpistol og du kan godt se hvor det bærer hen. MEN denne gang fortæller du barnet hvad det MÅ sprøjte på, i stedet for hvad det IKKE må sprøjte på. “Jeg kunne godt tænke mig at du prøver at se om du kan ramme alle de små blomster i haven med en dråbe vand på hver.” Eller “Kan du skyde her fra og HEEEELT ned til det store æbletræ og ramme det?”
Sæt dåser, flasker eller lign. frem i haven som barnet kan skyde efter og evt. vælte med strålen. 

Det handler i bund og grund om at vende tingene på hovedet og holde fokus på hvad man ønsker af adfærd og ikke hvad man ikke ønsker. 

Undgå negationer. Altså undgå ordet ikke, i dine sætninger.

Eksempel: Du må IKKE gå på græsset… Sig i stedet, du må GERNE gå/hoppe på fliserne, eller hop på linjerne osv. 

Der er i mange familier en rytme i forhold til hverdagens rutiner. Det er disse rutiner der nogen gange skal rokkes ved.

Nogle familier oplever og siger højt og tydeligt, at deres børn er pre-teenagere (som 7 årige) eller at de er provokerende med vilje…

JA, de er provokerende med vilje.. DE vil have en reaktion fordi I som forældre er utydelige i forhold til dem. 
Og nej, det er IKKE nu vi taler om at være konsekvent i sin opdragelse. For konsekvent og tydelig er IKKE det samme.

Man kan som forældre få sendt en masse blandede signaler afsted. Jeres barn kan opleve, at de nogle dage gerne må synge, danse og larme en masse. Og andre dage hvor de synger, danser og larmer, får de skældud og kommer på værelset.

Hvis du er tydelig i din opdragelse, giver du barnet tryghed og ro. Tryghed ved at de ikke skal bruge tid på at aflæse dig hele tiden og ro i forhold til at de kan fokusere på egne ting og ikke dine luner.

Tydelighed kan være flere ting:
Det kan være, at du er tydelig i dine beskeder til barnet. Tydelig omkring dine forventninger til barnet. 

Er du i tvivl kan du prøve at sætte ord på dig selv. At sætte ord på sig selv handler om, at dem du er sammen med, ikke behøver forholde sig til hvorfor du rejser dig, hvor du går hen, hvad du henter osv. 

Sidder du til et møde, ville du højst sandsynligt også sige,” jeg henter lige en kop kaffe” i stedet for bare at rejse dig og gå. 
Sådan skal du også sætte ord på dig selv i hjemmet, overfor dit barn.

Når du sætter ord på dig selv, bliver du en tydelig voksen og du giver dit barn ord til deres ordforråd, og du skaber en forudsigelighed som de fleste børn stortrives i. Du lærer dit barn at kunne verbalisere sine følelser, hvilket reducerer fysiske konfrontationer og er med til at udvikle og styrke barnets impulskontrol.

Jeg udfordrer dig….
Lad ovenstående komme an på en prøve.
Sæt ord på dig selv og prøv at møde dit barn i deres afmagt. Husk at de reagerer af en grund. Sæt dig i deres sted. Læg logikhjernen…

De bedste hilsner

Karina

Forstå dit barn og hensigterne bag opførslen

Forstå dit barn og hensigterne bag opførslen

Alle børn gør det bedste de kan. Det er udgangspunktet. Ingen børn ønsker at være frække, provokerende, sure eller onde. Børn er som udgangspunkt et udtryk for den adfærd de møder og er i.
Tænk på at børn ønsker at klare sig godt og de ønsker at have glade voksne omkring sig.
Så lad mig slå fast.

Børn gør det bedste de kan, ud fra de forudsætninger de har med sig i bagage!

Det er vigtigt, at man som voksen er opmærksom på, at børn har brug for omsorg og støtte. Det er af stor vigtighed at støtten og omsorgen kommer fra de nære voksenrelationer omkring barnet.
Det kan indimellem stille store krav til de voksnes evne til tålmodighed, vedholdenhed, tolerance, viden og indsigt i deres eget barn, når barnet for 117 gang plager om en is i supermarkedet og efterfølgende skriger over ikke at få sin vilje.

Når tingene mislykkes for barnet, skal man som voksen være nysgerrig på barnets udfordringer og behov for hjælp, så barnet ikke vokser op med et selvbillede af, at det skuffer andre og er forkert.

Jeg har tidligere skrevet om, at det er vigtigt at booste børns selvværd og selvtillid. Det er ikke nok at sige til et barn at tegningen er flot. Børn har også brug for at blive anerkendt for den flid de har lagt i tegningen.
Husk at livet giver lussinger. Også til vores børn. Men jo mere robuste de er på selvværd/selvtillidskontoen, jo bedre klarer de modstanden.

Hvis du som forælder vil dit barn det bedste (og det vil du jo selvfølgelig) så hav øje for både styrker og udfordringer hos dit barn og tilbyd altid barnet forståelse, anerkendelse og støtte – uanset adfærden. Prøv at være indlevende, nysgerrig og imødekommende overfor barnets udfordringer. Prøv at fokuser på verden gennem dit barns øjne. Hvis du som voksen skal tænke som et barn, så prøv at forestil dig at du VIRKELIG gerne vil have noget, og du kan ikke få det. Som barn har du én reaktion, som voksen en anden. Som voksen siger du – jeg må vente/tilsiddesætte mit behov. Det kan du, fordi du har lært det.
Et barn skal først LÆRE det…. Og det er din fornemmeste opgave at lære dit barn det.

Som forældre må man holde hånden ubetinget frem. Vær åben for at udvikle dig selv og bliv klogere på dig selv som forælder og dit barn hele tiden.

– OGSÅ selvom dit barn tester dig og din tålmodighed til bristepunktet.