+45 30 290 890 karina@familienitale.dk

Hvem er jeg?

Her på siden kan du blive lidt klogere om hvem jeg er, samt hvilken baggrund jeg har.

Min baggrund

Jeg har arbejdet 17 år i folkeskoleregi, hvor udgangspunktet var børnenes behov og ressourcer.

Jeg har altid haft et positivt syn på de børn, der ikke ”passede ind i samfundets” kasse, og fandt derfor hurtigt i min karriere ud af, at jeg ville videreuddanne mig til inklusionsvejleder.

Mit arbejde bestod i at hjælpe børnene med diagnoser i, at blive mødt på den rette måde i skole og sfo.

Efter en årrække valgte jeg at skifte retning og startede ved PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) i Greve. Her arbejdede jeg som specialpædagogisk konsulent og vejledte forældre, samt skoler og sfo´er i forhold til børn med autisme og ADHD og i tilgangen til børnene, blandt andet ved hjælp af specialpædagogiske redskaber og tilgange.

Efterfølgende skiftede jeg lidt retning og blev familievejleder ved PPR. Her har jeg  videreuddannet mig indenfor det pædagogiske område, da jeg gerne ville fordybe mig i arbejdet i hjemmet mellem forældre og børn, så der bliver udviklet et mere positivt samspil i familien. Mit arbejde med familievejledning førte til, at jeg fik øjnene op for uddannelsen som Marte Meo terapeut hvor tankegangen blandt andet er, at se på det positive samspil. En tilgang der tager udgangspunkt i de voksnes positive ændringer, hvilket hjælper barnet og derfor også familien som helhed. Derfor har jeg sidenhen taget den 2 årige uddannelse som Marte Meo terapeut.

Privat:

Jeg bor i Greve med min mand gennem 19 år og vores 2 hjemmeboende børn. Min mand arbejder ligeledes indenfor området som specialpædagogisk konsulent ved PPR i Roskilde kommune.

Jeg er 100% selvstændig og arbejder indenfor et bredt område med udgangspunkt i børn og deres forståelse af det relationelle samspil, som de er en del af.

Læs mine blogindlæg

Børn med autisme og juleglæden.

Mange børn med autisme har svært ved at rumme de ændringer som julemåneden bringer med sig. Der ændres i huset, da der pludselig sættes julepynt op. Skolen og institutionerne ændrer deres daglige strukturer og dette gør, at det vante ikke er vant...

læs mere