At være barn er også ensbetydende med store følelser. Alle børn har store følelser. Ligesom vi voksne.
Faktisk er store følelser hos børn, mere almindelige end man lige skulle tro. Der hvor de kommer til udtryk er når de opleves skræmmende, uhyggelige, utrygge eller frustrerende. Børn har ikke så store erfaringer med følelser. Man kan sige, at de har begrænsede erfaringer, da de kun har få års erfaringer med dem.
Som forælder oplever man indimellem, at ens barn reagerer med store følelser på tidspunkter hvor vi som voksne, slet ikke kan se sammenhængen mellem det der sker, og barnets følelser. Barnet svarer pludselig igen, slår eller græder helt utrøsteligt. Her er det vigtigt at huske på, at følelser kan accepteres men nogle former for adfærd skal begrænses.
Når du skal hjælpe dit barn med at forstå og håndtere følelserne, gælder det om at udvikle det, vi kalder den følelsesmæssige intelligens. Vi skal give børnene ord til at sætte på deres følelser og hjælpe dem med at være i følelserne. Det optimale er at kunne lære sit barn at mærke følelserne, kunne sætte ord på dem, at kunne håndtere dem og ikke mindst, forstå dem. Det er godt hvis barnet kan mærke sine følelser, og dette skal være således at følelserne ikke ”overtager” barnet.
Nogle ideer til hvordan følelser kan arbejdes med er der flere muligheder.
- Drop de lange forklaringer.
- Som voksen vil vi så gerne have at børnene forstår. Men det gør, at vi ofte får sat en masse ord på, for at forklare børnene hvorfor noget er en god ide. Vi gør det i bedste mening for at børnene får en baggrundsviden om hvorfor vi stiller de krav vi gør, men forklaringerne har det med at flytte fokus væk fra børnenes reaktion og hen på os voksne. Måske gør det det for at berolige barnet eller for at få barnet til at forstå ”logikken” i det du som forælder prøver at sige. Fortæl heller barnet at du godt kan forstå de er ærgerlige over at en legeaftale ikke er mulig i dag – og fortsæt sætningen med .. jeg vil gerne have at du siger det uden at slå, løbe væk, skrige. Hvis du vil have det, vil jeg gerne hjælpe dig med at komme i bedre humør. Det er ikke altid sådanne ændringer i vores tilgange virker i første hug. Men hav tålmodighed. Det vil på sigt hjælpe dit barn med at sætte ord på sine følelser og tilgangen til svære situationer bliver tacklet på mere hensigtsmæssige måder. Du giver dit barn læring for livet.
- Anerkend og undersøg dit barns følelser.
- Når barnet reagerer med vrede, ligger der altid en anden følelse under vreden. Det kan være en følelse af unfairness, frygt, sorg, frustration, forvirring, afmagt, afsky m.m. Hvis du anerkender at dit barn har en følelse som de prøver at håndtere ved at sige, wow jeg kan godt forstå at det er svært at…. Eller mmm, aarh, puuha det er da også til at blive …. Over, får du givet dit barn en invitation om, at gå på opdagelse i egne følelser, og at følelser ikke er forkerte men brugbare.
- Sæt ord på.
- Når barnet er i mål med at være i følelserne og har fortalt hvad de er sure, kede af, vrede over, hjælper det dem hvis du som voksen sætter ord på hvad børnene oplever. Det kan være sætninger som, ”det er da også irriterende når man ikke kan finde sine ting,” eller ”ja det er også bare øv når en god leg er nødsaget til at slutte fordi de voksne siger man skal noget andet” osv.
Hvis dit barn fortsætter med at være grænseoverskridende i sin adfærd og i sit toneleje, så husk at barnet stadig er i ubearbejdede følelser og skal have hjælp til at komme ”ud” af dem igen. Samtidig skal du huske at det virker rigtig godt at sætte ord på barnet men også at stå fast. ”Jeg ved godt du er frustreret over at vi skal hjem nu, men jeg ved at du kan sige det på en anden måde som er mere rar at høre det på – så prøv lige igen”
Selvom det for nogle kan virke som om barnets følelser bliver forstærket, er det oftest det modsatte der gør sig gældende. Barnet føler sig forstået og anerkendt og du som voksen viser, at du har ”styr på situationen” og at du er der for barnet, også når det med følelser er svært. Det giver barnet tryghed.
- Ofte oplever vi som forælder at slikrækkerne i supermarkeder er de store ”farlige” områder at gå forbi, fordi børnene ønsker slik på andre tidspunkter end man som familie har aftalt. Her er muligheden at gå med barnet til slikket og møde barnet i frustrationen over at han/hun ikke må få slik ved at sige ”ej jeg ville også virkelig gerne have slik hver dag, men jeg tror det kunne være sjovt at vælge, hvilket slik vi skal købe på fredag. Vil du være med til at kigge efter det bedste slik til på fredag”
Det kan også være at man som voksen vælger en anden strategi end at sige nej der er ikke mere chokolade, kunne hoppe en tur i fremtiden med barnet, og sige, jeg ville ønske det var fredag så vi kunne få chokolade, eller ”jeg ville ønske jeg kunne trylle, så ville jeg trylle chokolade frem, så vi nærmest kunne bade i det” osv. Det giver barnet en oplevelse af at vi lytter til deres ønsker men vi fastholder samtidig vores grænse. Denne imødekommenhed overfor børnene kan ofte hjælpe dem med at håndtere deres følelser.