Før Corona-pandemien:
Danmark lukkede ned. Folk gik i panik. Nogle afventede og andre handlede.
Børn blev hjemme fra institutioner og skoler. Forældrene agerede pædagoger, lærere, forældre, medarbejdere og meget mere.
Der gik lidt tid.
Men nu ser det generelt ud til, at hverdagen så småt vender tilbage i de små hjem. En ændret hverdag for nogle familier. Børnene, mange af dem, kommer afsted i institutioner igen. Forældrene arbejder hjemmefra uden at skulle være lærere/pædagoger samtidig. Men er alt som det var før pandemien?
- Det er nu, at vi skal til at tænke over hvad der var godt og mindre godt i perioden, som vi lige har været igennem.
- Hvilken hverdag er det vi ønsker, at have med vores familie i fremtiden? Hvad kan vi tage med os?
- Hvordan var hverdagen før, under, og nu i forhold til pandemiens indtræden og hvad ønsker vi fremadrettet?
- Hvad bør vi være opmærksomme på?
- Hvilke mønstre så vi og hvilke af disse vil vi beholde/fastholde.
- Hvilke vil vi ændre eller udvikle på?
- Hvordan vil vi gøre det?
- Og hvorfor giver det mening at gøre det netop nu?
Disse spørgsmål vil jeg vende i denne blog.
En tanke:
Før pandemien tog sit indtog i lille Danmark, kørte familielivet som det altid havde gjort. Alle stod op om morgenen, tog tøj på, spiste morgenmad (ikke samlet, men når man var klar), der blev pakket tasker, madpakker (måske glemte man at få dem smurt om aftenen), en sko var forsvundet, der blev ledt febrilsk efter den. Ud i bilen eller op på cyklen og afsted med familien. Aflevering af børn. Hurtigt farvel med tanker der allerede kredser om den forestående arbejdsdag.
Afhentning af børn, indkøb, madlavning, ulvetime, spisning, putning og forældre der lige skulle tjekke mails, telefon eller faldt om på sofaen i ren udmattelse, blev en del af hverdagen.
Lidt hårdt karikeret, men nok ikke helt ved siden af.
Under pandemien (som vi selvfølgelig ikke er ude af, men godt på vej til) var den første, og måske anden uge meget hektisk. Det var svært for familien Danmark, at finde et ståsted i pressemeddelelser, arbejde, skole, rengøring, indkøb, madlavning, tøjvask og for nogle endda også hamstring. Listen var lang.
Men vi mennesker er formidable til at omstille os, og formår at gøre det, så vi selv kan være i ændringerne. Dette er sket nu, og det ses tydeligt, at de fleste familier har fundet en ny måde at være sammen på.
Det er derfor vigtigt, at vi nu ser på hvilke, af de nye måder vi er sammen på, vi som familie ønsker at beholde.
Hvad giver mening for hver enkelt familie?
- Er det de fælles aftensmåltider?
- Er det eftermiddagsstunden som foregår samlet som familie?
- Er det morgenen der er mere rolig?
- Eksisterer ulvetimen ikke eksisterende længere?
Hvad gør vi så?
- Når vi skal ændre på mønstre, er det vigtigt at især de voksne er enige om ændringerne. Så få talt grundigt sammen om hvad I ønsker, at fastholde af positive ændringer i netop jeres familie
- Find ud af hvad der skal til og eventuelt hvor lidt der skal til, for at I kan fastholde ændringen
- Hvem skal gøre hvad, hvordan, hvornår og hvorfor?
- Tænk over hvad jeres børn får ud af ændringen. Det skal jo også være positivt for dem
- Se på hvad der giver det enkelte familiemedlem overskud, og hvordan I hver især kan imødekomme dette.
Vær opmærksom på faldgruberne:
- Hvornår kan I som forældre falde i gamle mønstre?
- Hvad sker der, siden I falder i disse?
- Hvordan kan I undgå det?
- Kan I hjælpe hinanden, så I ikke falder tilbage?
- Hvad gør I, hvis I er faldet tilbage til de gamle vaner?
Morgenstunden:
Hvis det, at morgenen forløber i fred og ro kræver, at man som forælder står 10 minutter tidligere op om morgenen, og ikke trykker på snoozeknappen, så er det værd at gøre. En god start på dagen er vigtig for både børn og voksne. Ikke at skulle stresse over at barnet er for langsomt til at tage tøj på, er fantastisk. Se om det er muligt at starte 10 minutter før, sig sætninger hvor du roser og anerkender barnet for det de gør, og formår.
Lad mig give et eksempel:
Wow, hvor er du god til at tage strømper på. Sikke hurtig du var med dine bukser i dag.
Og så ved jeg godt at noget tøj også bare driller…. Her kan man hjælpe barnet ved at sige:
Det ser ud til at din lynlås driller i dag. Skal jeg hjælpe dig med at få lynet jakken. IIhh de snørebånd er frække. Måske kan jeg hjælpe, så de ikke driller dig? Husk ikke at tage barnets selvstændighedsfølelse fra dem. Lad dem bevare følelsen af, at de selv kan. De beslutter om du skal hjælpe eller ej. Husk at det er tid givet godt ud, for barnets selvstændighed.
Ulvetimen:
Hvis ulvetimen er den der giver problemer hjemme hos jer, kan I afprøve at tage 10 minutter når I kommer hjem, hvor I sætter jer sammen ved spisebordet. I kan spise lidt udskåret frugt, kiks, en halv skive rugbrød eller lign. så der bliver fyldt lidt på depoterne inden madlavningen går i gang. Nogle familier vælger at have cherrytomater, agurker, blomkålsbuketter, gulerodsstænger eller lign. stående fremme under madlavning, som børnene frit kan snacke af.
Sovestunden:
Når børnene skal puttes er der ofte mange ting der kan spille ind. Prøv, ligesom om morgenen, at starte lidt tidligere på at få lavet nogle rolige og faste/trygge vaner for børnene. Det kan være en rutine med bad, godnathistorie og sang. Hvis jeres barn kun vil puttes af den ene forælder, er det ofte et mønster som ubevidst har sat sig hos familien. (Det var måske nemmere når mor puttede, for så sov barnet hurtigere). Dette kan ændres, og ofte forholdsvis nemt. Børn er til at tale med. Tal med barnet om, at nogle dage putter far, og andre dage putter mor. Sæt et billede af den der putter et sted, hvor barnet ved, at det er puttepersonen. Sæt billedet på allerede om morgenen, så barnet ved det, og kan ”vænne sig” til, at det er en anden end mor. Lad så vidt muligt rutinerne som bad, sang og godnathistorie være de samme, så ikke alt ændres på en gang.
Det vigtigste er, at I som familie får taget en snak om det I ønsker at ændre. Og vær ikke bange for at opsøge hjælp. Det er helt normalt at synes at ”det basale” er svært i perioder. I bund og grund handler ændringer om, at se på hvad der giver overskud.
Med ønsket om nye og positive vaner
Karina – familienitale