• Jeg elsker dig

Sig det gerne ofte. Og så tit du vil.

• Jeg kan godt lide når du …

Tal om positive aspekter i forhold til deres opførsel.

• Du gør mig glad når …

Dette får dem til at føle sig værdifulde.

• Jeg er stolt af dig

Det har brug for at høre at de gør det godt. Også selvom det indimellem er hårdt.

• Du er helt speciel.

Lad dem forstå at deres unikhed er en styrke. At de er unikke som mennesker.

• Jeg stoler på dig.

At bygge et grundlag af tiltro til et anden menneske, opdrager barnet til at blive en ærlig voksen

• Jeg tror på dig.

Lærer dem hvor værdifulde de er og hvor stor en tro på deres evner, vi som voksne har.

• Jeg ved at du kan klare/gøre det.

Motiverer barnet til ikke at give op.

• Jeg er taknemmelig fordi jeg har dig i mit liv.

Vær specifik. Det her kan virkelig gøre deres dag helt perfekt.

At være barn er også ensbetydende med store følelser. Alle børn har store følelser. Ligesom vi voksne.

Faktisk er store følelser hos børn, mere almindelige end man lige skulle tro. Der hvor de kommer til udtryk er når de opleves skræmmende, uhyggelige, utrygge eller frustrerende. Børn har ikke så store erfaringer med følelser. Man kan sige, at de har begrænsede erfaringer, da de kun har få års erfaringer med dem.

Som forælder oplever man indimellem, at ens barn reagerer med store følelser på tidspunkter hvor vi som voksne, slet ikke kan se sammenhængen mellem det der sker, og barnets følelser. Barnet svarer pludselig igen, slår eller græder helt utrøsteligt. Her er det vigtigt at huske på, at følelser kan accepteres men nogle former for adfærd skal begrænses.

Når du skal hjælpe dit barn med at forstå og håndtere følelserne, gælder det om at udvikle det, vi kalder den følelsesmæssige intelligens. Vi skal give børnene ord til at sætte på deres følelser og hjælpe dem med at være i følelserne. Det optimale er at kunne lære sit barn at mærke følelserne, kunne sætte ord på dem, at kunne håndtere dem og ikke mindst, forstå dem.  Det er godt hvis barnet kan mærke sine følelser, og dette skal være således at følelserne ikke ”overtager” barnet.

Nogle ideer til hvordan følelser kan arbejdes med er der flere muligheder.

1. Drop de lange forklaringer.

• Som voksen vil vi så gerne have at børnene forstår. Men det gør, at vi ofte får sat en masse ord på, for at forklare børnene hvorfor noget er en god ide. Vi gør det i bedste mening for at børnene får en baggrundsviden om hvorfor vi stiller de krav vi gør, men forklaringerne har det med at flytte fokus væk fra børnenes reaktion og hen på os voksne. Måske gør det det for at berolige barnet eller for at få barnet til at forstå ”logikken” i det du som forælder prøver at sige. Fortæl heller barnet at du godt kan forstå de er ærgerlige over at en legeaftale ikke er mulig i dag – og fortsæt sætningen med .. jeg vil gerne have at du siger det uden at slå, løbe væk, skrige. Hvis du vil have det, vil jeg gerne hjælpe dig med at komme i bedre humør. Det er ikke altid sådanne ændringer i vores tilgange virker i første hug. Men hav tålmodighed. Det vil på sigt hjælpe dit barn med at sætte ord på sine følelser og tilgangen til svære situationer bliver tacklet på mere hensigtsmæssige måder. Du giver dit barn læring for livet.

2. Anerkend og undersøg dit barns følelser.

• Når barnet reagerer med vrede, ligger der altid en anden følelse under vreden. Det kan være en følelse af unfairness, frygt, sorg, frustration, forvirring, afmagt, afsky m.m. Hvis du anerkender at dit barn har en følelse som de prøver at håndtere ved at sige, wow jeg kan godt forstå at det er svært at…. Eller mmm, aarh, puuha det er da også til at blive …. Over, får du givet dit barn en invitation om, at gå på opdagelse i egne følelser, og at følelser ikke er forkerte men brugbare.

3. Sæt ord på.

• Når barnet er i mål med at være i følelserne og har fortalt hvad de er sure, kede af, vrede over, hjælper det dem hvis du som voksen sætter ord på hvad børnene oplever. Det kan være sætninger som, ”det er da også irriterende når man ikke kan finde sine ting,” eller ”ja det er også bare øv når en god leg er nødsaget til at slutte fordi de voksne siger man skal noget andet” osv.

Hvis dit barn fortsætter med at være grænseoverskridende i sin adfærd og i sit toneleje, så husk at barnet stadig er i ubearbejdede følelser og skal have hjælp til at komme ”ud” af dem igen. Samtidig skal du huske at det virker rigtig godt at sætte ord på barnet men også at stå fast. ”Jeg ved godt du er frustreret over at vi skal hjem nu, men jeg ved at du kan sige det på en anden måde som er mere rar at høre det på – så prøv lige igen”

Selvom det for nogle kan virke som om barnets følelser bliver forstærket, er det oftest det modsatte der gør sig gældende. Barnet føler sig forstået og anerkendt og du som voksen viser, at du har ”styr på situationen” og at du er der for barnet, også når det med følelser er svært. Det giver barnet tryghed.

• Ofte oplever vi som forælder at slikrækkerne i supermarkeder er de store ”farlige” områder at gå forbi, fordi børnene ønsker slik på andre tidspunkter end man som familie har aftalt. Her er muligheden at gå med barnet til slikket og møde barnet i frustrationen over at han/hun ikke må få slik ved at sige ”ej jeg ville også virkelig gerne have slik hver dag, men jeg tror det kunne være sjovt at vælge, hvilket slik vi skal købe på fredag. Vil du være med til at kigge efter det bedste slik til på fredag”

Det kan også være at man som voksen vælger en anden strategi end at sige nej der er ikke mere chokolade, kunne hoppe en tur i fremtiden med barnet, og sige, jeg ville ønske det var fredag så vi kunne få chokolade, eller ”jeg ville ønske jeg kunne trylle, så ville jeg trylle chokolade frem, så vi nærmest kunne bade i det” osv. Det giver barnet en oplevelse af at vi lytter til deres ønsker men vi fastholder samtidig vores grænse. Denne imødekommenhed overfor børnene kan ofte hjælpe dem med at håndtere deres følelser.

Før Corona-pandemien:

Danmark lukkede ned. Folk gik i panik. Nogle afventede og andre handlede.

Børn blev hjemme fra institutioner og skoler. Forældrene agerede pædagoger, lærere, forældre, medarbejdere og meget mere.

Der gik lidt tid.

Men nu ser det generelt ud til, at hverdagen så småt vender tilbage i de små hjem. En ændret hverdag for nogle familier. Børnene, mange af dem, kommer afsted i institutioner igen. Forældrene arbejder hjemmefra uden at skulle være lærere/pædagoger samtidig. Men er alt som det var før pandemien?

• Det er nu, at vi skal til at tænke over hvad der var godt og mindre godt i perioden, som vi lige har været igennem.
• Hvilken hverdag er det vi ønsker, at have med vores familie i fremtiden? Hvad kan vi tage med os?
• Hvordan var hverdagen før, under, og nu i forhold til pandemiens indtræden og hvad ønsker vi fremadrettet?
• Hvad bør vi være opmærksomme på?
• Hvilke mønstre så vi og hvilke af disse vil vi beholde/fastholde.
• Hvilke vil vi ændre eller udvikle på?
• Hvordan vil vi gøre det?
• Og hvorfor giver det mening at gøre det netop nu?

Disse spørgsmål vil jeg vende i denne blog.

En tanke:

Før pandemien tog sit indtog i lille Danmark, kørte familielivet som det altid havde gjort. Alle stod op om morgenen, tog tøj på, spiste morgenmad (ikke samlet, men når man var klar), der blev pakket tasker, madpakker (måske glemte man at få dem smurt om aftenen), en sko var forsvundet, der blev ledt febrilsk efter den. Ud i bilen eller op på cyklen og afsted med familien. Aflevering af børn. Hurtigt farvel med tanker der allerede kredser om den forestående arbejdsdag.

Afhentning af børn, indkøb, madlavning, ulvetime, spisning, putning og forældre der lige skulle tjekke mails, telefon eller faldt om på sofaen i ren udmattelse, blev en del af hverdagen.

Lidt hårdt karikeret, men nok ikke helt ved siden af.

Under pandemien (som vi selvfølgelig ikke er ude af, men godt på vej til) var den første, og måske anden uge meget hektisk. Det var svært for familien Danmark, at finde et ståsted i pressemeddelelser, arbejde, skole, rengøring, indkøb, madlavning, tøjvask og for nogle endda også hamstring.  Listen var lang.

Men vi mennesker er formidable til at omstille os, og formår at gøre det, så vi selv kan være i ændringerne. Dette er sket nu, og det ses tydeligt, at de fleste familier har fundet en ny måde at være sammen på.

Det er derfor vigtigt, at vi nu ser på hvilke, af de nye måder vi er sammen på, vi som familie ønsker at beholde.

Hvad giver mening for hver enkelt familie?

• Er det de fælles aftensmåltider?
• Er det eftermiddagsstunden som foregår samlet som familie?
• Er det morgenen der er mere rolig?
• Eksisterer ulvetimen ikke eksisterende længere?

Hvad gør vi så?

• Når vi skal ændre på mønstre, er det vigtigt at især de voksne er enige om ændringerne. Så få talt grundigt sammen om hvad I ønsker, at fastholde af positive ændringer i netop jeres familie
• Find ud af hvad der skal til og eventuelt hvor lidt der skal til, for at I kan fastholde ændringen
• Hvem skal gøre hvad, hvordan, hvornår og hvorfor?
• Tænk over hvad jeres børn får ud af ændringen. Det skal jo også være positivt for dem
• Se på hvad der giver det enkelte familiemedlem overskud, og hvordan I hver især kan imødekomme dette.

Vær opmærksom på faldgruberne:

• Hvornår kan I som forældre falde i gamle mønstre?
• Hvad sker der, siden I falder i disse?
• Hvordan kan I undgå det?
• Kan I hjælpe hinanden, så I ikke falder tilbage?
• Hvad gør I, hvis I er faldet tilbage til de gamle vaner?

Morgenstunden:

Hvis det, at morgenen forløber i fred og ro kræver, at man som forælder står 10 minutter tidligere op om morgenen, og ikke trykker på snoozeknappen, så er det værd at gøre. En god start på dagen er vigtig for både børn og voksne. Ikke at skulle stresse over at barnet er for langsomt til at tage tøj på, er fantastisk. Se om det er muligt at starte 10 minutter før, sig sætninger hvor du roser og anerkender barnet for det de gør, og formår.

Lad mig give et eksempel:

Wow, hvor er du god til at tage strømper på. Sikke hurtig du var med dine bukser i dag.

Og så ved jeg godt at noget tøj også bare driller…. Her kan man hjælpe barnet ved at sige:

Det ser ud til at din lynlås driller i dag. Skal jeg hjælpe dig med at få lynet jakken. IIhh de snørebånd er frække. Måske kan jeg hjælpe, så de ikke driller dig? Husk ikke at tage barnets selvstændighedsfølelse fra dem. Lad dem bevare følelsen af, at de selv kan. De beslutter om du skal hjælpe eller ej. Husk at det er tid givet godt ud, for barnets selvstændighed.

Ulvetimen:

Hvis ulvetimen er den der giver problemer hjemme hos jer, kan I afprøve at tage 10 minutter når I kommer hjem, hvor I sætter jer sammen ved spisebordet. I kan spise lidt udskåret frugt, kiks, en halv skive rugbrød eller lign. så der bliver fyldt lidt på depoterne inden madlavningen går i gang. Nogle familier vælger at have cherrytomater, agurker, blomkålsbuketter, gulerodsstænger eller lign. stående fremme under madlavning, som børnene frit kan snacke af.

Sovestunden:

Når børnene skal puttes er der ofte mange ting der kan spille ind. Prøv, ligesom om morgenen, at starte lidt tidligere på at få lavet nogle rolige og faste/trygge vaner for børnene. Det kan være en rutine med bad, godnathistorie og sang. Hvis jeres barn kun vil puttes af den ene forælder, er det ofte et mønster som ubevidst har sat sig hos familien. (Det var måske nemmere når mor puttede, for så sov barnet hurtigere). Dette kan ændres, og ofte forholdsvis nemt. Børn er til at tale med. Tal med barnet om, at nogle dage putter far, og andre dage putter mor. Sæt et billede af den der putter et sted, hvor barnet ved, at det er puttepersonen. Sæt billedet på allerede om morgenen, så barnet ved det, og kan ”vænne sig” til, at det er en anden end mor. Lad så vidt muligt rutinerne som bad, sang og godnathistorie være de samme, så ikke alt ændres på en gang.

Det vigtigste er, at I som familie får taget en snak om det I ønsker at ændre. Og vær ikke bange for at opsøge hjælp. Det er helt normalt at synes at ”det basale” er svært i perioder. I bund og grund handler ændringer om, at se på hvad der giver overskud.

Med ønsket om nye og positive vaner

Karina – familienitale